Brænder Amazonas stadig?
Ja. Amazonas regnskove er truet. Afbrændinger og rydning af store skovarealer finder stadig sted. De seneste 15 år har Peru mistet et regnskovsareal på størrelse med Fyn og Jylland. Arealet er det samme som 10.000 fodboldbaner. Dyr forsvinder og arter uddør. Og det går hårdt ud over det oprindelige folk. De er dybt afhængige af regnskoven og floden.
Sådan skulle regnskoven helst se ud
- set fra en flyver
Dette er et broccolihoved. Det er sundt!
Regnskoven set fra en flyver skulle helst se grøn, sund og frodig ud. Regnskoven er så tæt, at den fra luften godt kunne ligne en broccoli.
Plastik er et stort problem i Amazonfloden. Her kan du se, hvor meget plastik, som ligger og flyder i byen Iquitos. Hvis du vil have rent vand, skal du købe det i flasker. Det er de flasker, som ligger og flyder alle vegne.
Regnskoven har en meget høj biodiversitet. Flere end halvdelen af verdens 10 millioner forskellige arter af planter, dyr og insekter lever i regnskoven og der findes mindst 3.000 forskellige frugter i regnskovene. Forsvinder regnskoven, vil vi miste arter, som vi aldrig vil få igen.
Regnskoven bliver mindre år for år, fordi mennesker fælder træerne. Det er ikke kun dyr og planter det går ud over. Det har også store konsekvenser for de folk, der bor i og lever af regnskoven, for de kan miste deres livsgrundlag.
Nogle steder ligner regnskoven dog mere en
ørken
Fotos: © Cincia
Vi sneg os ud om natten og tog dette billede. Det er kul. Kul er rigtig skidt. Dels fælder man træerne i regnskoven, så det kan blive til kul. Det er skidt for vores klima. Og det er ekstra skidt, når man så bruger kul til opvarmning. Kul sender nemlig giftige gasser ud i luften. Det er rigtig skidt for vores klima.
Foto: © FAO.org, Peru
Der findes et særligt vejr-problem som hedder El Nino som kommer hvert 3-5 år. El Nino betyder drengebarnet eller Jesus. Det hedder El Nino fordi, at når det sker, så sker det ved juletid. El Nino skaber oversvømmelser nogle steder og tørke andre steder. Det har stor betydning for mennesker og dyr. Den globale opvarmning, som vi skaber ved fx at fælde regnskoven kan være med til at skabe flere El Nino - så de måske kommer hvert 2. år. Sidste gang der var El Nino i Peru var i 2017.
Regnskoven i Peru har mistet et areal på størrelse med Sjælland og Fyn!
Regnskoven i Peru brændes og fælles fordi der kan tjenes penge. Pengene tjenes på palmeolie og kakao. Men også små guldminer og planten coca, som bruges til fx narkotika.
I Danmark genbruger vi rigtig meget af vores affald. Det gør man ikke ved Amazonfloden. Her får det lov at ligge og rådne. Når det er regnsæson og vandet stiger, tager det affaldet med ud i floden. Det forurener vandet. Nogle steder brænder man det. Det er ikke godt. Hvis du brænder fx plastik så stiger der små plastik partikler om i atmosfæren. Så bliver luften forurenet. Det falder så ned igen, når det regner. Men så kan det være blæst langt væk.