Du skal i historien møde Sing Foo. Sing tager rejsen med skibet M/S Jutlandia fra Singapore i 1930erne til Danmark. Da krigen bryder ud, strander Sing i Nakskov. Det bliver begyndelsen på et nyt eventyr. Et eventyr som bragte Kina lidt tættere på Danmark. Fortællingen er opbygget som en “scrollstory”. Dvs. du scroller ned ad siden, som du gør på en mobiltelefon.
Sing’s Rejse er en fortælling om n usædvanlig rejse. En kinesisk skibstjener kommer i 1940 med Jutlandia til Danmark. Han må blive i Danmark da krigen bryder ud. 9 år senere åbner han Danmarks første kinesiske restaurant. Sing får 4 børn, hvoraf 3 er med til at fortælle vores historie her. Gennem fortællinger fra Sings døtre kommer vi ombord på det danske skib MS Jutlandia, som på det tidspunkt sejlede med passagerer og handelsvarer mellem Østen og Danmark.
Sing’s Rejse kan bruges i undervisningssammenhænge i dansk, historie, geografi og matematik. Vi har lagt fokus på dansk og historie. Vi har udarbejdet en lektionsplan på 2×45 min med tilhørende opgaver med stor variation og sværhedsgrad. Alle kan være med.