Regnskovens Hemmelighed er et undervisningsmaterialet støttet af Danida. Formålet er at give elever i grundskolens 0-3. klasse et understøttende materiale til arbejdet med FNs Verdensmål. Materialet her er særligt møntet på Verdensmålene 13, klimaforandringer og 15, biodiversitet. Materialet er tiltænkt fagene natur/teknologi, dansk og billedkunst. Men vil kunne bruges tværfagligt.
Undervisningsmaterialet består af en animationsfilm som tager udgangspunkt i en mytisk fortælling om Amazonflodens tilblivelse, og de udfordringer som klimaforandringer og miljøforurening giver dyr og oprindelige folk langs floden. Filmen understøttes af et sæt af opgaver og forslag til undervisning.
Ved at bruge materialer, fx håndarbejde, kunst og kunsthåndværk fra Peru, giver vi et autentisk indblik i en anden kultur. Det giver anledning til undervisningsmæssigt at perspektivere til Perus historie og kultur.
Materialet er tænkt i børnehøjde og som inspiration til eleverne til eget arbejde. Børn fra Peru har været medskabere af det grafiske udtryk, musik, stemmer og lyde og målet har været at bringe regnskoven nærmere de danske børn.
Når børn kommunikerer til børn i et filmisk univers, får vi fremhævet problemstillinger og perspektiver, som danske børn måske ikke har hørt om før. Ved at koble fiktion og fortælling med det faktuelle har målet været at gøre undervisningsmaterialet mere nærværende for modtagerne og elevopgaverne mere appellerende for de yngste elever.
Aktiver elevernes forforståelse fx ved at sætte dem til at summe et par minutter to og to over det vigtige ved fx hvad er regnskoven, hvad er verdensmålene eller hvad kender eleverne til Peru. Materialet kan bruge som understøttende idéer til emner som regnskoven, truede nye, folk fra andre lande, kultur, film mv.
Da materialet er tænkt til brug med arbejdet med Verdensmålene nr. 13 og 15, er det en god idé at tage hul på film og opgaver efter, at du har talt med eleverne om, hvorfor de skal lære om temaet? Her er der hjælp og inspiration at hente på vores link-samling eller fanen Verdensmål
Når du bruger flere forskellige undervisningsmetoder, fremmer det elevernes læring. Derfor er opgaverne af meget forskellig karakterer og sværhedsgrader. Opgaverne kan løses individuelt, i grupper/ klassen.
Her på siden kan du finde inspiration til din undervisning. Ud over filmen Regnskovens Hemmelighed, finder du billeder, lyde, videoklip, oplysninger og fakta om regnskoven og Peru, som du kan inddrage i undervisningen. Til eleverne har vi udarbejdet seks små opgaver til fagene Dansk, naturfag og billedkunst. Opgaverne har en varighed på mellem 10 minutter og 2 timer. Opgaverne kan bruges på tværs. Alle oplysninger og svar på opgaverne findes her på siden.
Det er ikke hensigten, at eleven skal bevæge sig rundt på siden alene. Siden kan vises på Whiteboard i klassen. Alle opgaver kan løses i fællesskab, men vil også kunne laves 1:1.
Der er til hver opgave angivet tidsforbrug og vejledning.
Vi håber du finder materialet inspirerende, og vi hører meget gerne fra dig, hvis du har forslag til forbedringer eller har spørgsmål.
Materialet er udarbejdet med henblik på særligt dansk, naturfag og billedkunst. Materialet er udarbejdet med elever i indskolingen i tankerne, men vil kunne bruges på mellemtrinnet. Materialet er tænkt til undervisningen, hvor arbejdet med Verdensmål og film (og andre udtryksformer) under Fælles Mål for dansk, naturfag og billedkunst.
Undervisningsmaterialet vil tilrettelægges så det møder de forenklede fælles mål særligt i naturfag og dansk Materialet er desuden understøttende for billedkunst og tværfagligt.
Materialet styrker følgende videns- og færdighedsmål:
Eleven kan sammenligne levevilkårene for organismer i regnskov, ørken og danske skove.
Eleven kan udarbejde en model over regnskoven ved at konstruere en model af en miniregnskov.
Eleven kan diskutere, hvilke økosystemer der er mest sårbare over for menneskelig påvirkning.
Eleven kan relatere natur og teknologi til andre kontekster
Eleven kan beskrive enkle naturfaglige og teknologiske problemstillinger
Eleven kan beskriv regnskoven som levested.
Har dyrene plads nok?
Hvad truer regnskovens dyr?
Eleven kan sammenligne egne levevilkår med andres.
Eleven har viden om levevilkår forskellige steder i verden.
Eleven har viden om dyrs og planters levesteder og livsbetingelser.
Eleven kan på enkle kort udpege plantebælter og klimazoner herunder på digitale kort.
Eleven har viden om fordeling af kontinenter, hav, klimazoner og verdensdele.
I dansk kan materialet hjælpe eleverne med tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at:
forstå at tekster og andre udtryksformer kan udtrykke holdninger og værdier
samtale om tekster og andre udtryksformer ud fra deres umiddelbare oplevelse og
forståelse
kende forskellen mellem fiktion og ikke-fiktion
tale med om hovedindhold, tid, sted og handling i tekster og andre udtryksformer
udtrykke sig i enkle produktioner med billeder, lyd og tekst samt i dramatisk form