Meditation og mindfulness er for alvor ved at bide sig fast. Også videnskabeligt. Herhjemme dukker flere og flere forskningsprojekter frem og i udlandet har blandt Harvard University oprettet særlige fakulteter med fokus på hjernen og effekterne af blandt andet meditation. Og både i Danmark og i England sættes der aktivt ind for at gøre Mindfulness til en del af den understøttende undervisning i landets skoler.
Perlefilm har i flere år været med til at udvikle undervisningsprogrammer, som kan benyttes i skolesammenhænge, og som kan introducere både mere gavnlig bevægelse i skolen, mere ro - på de indre og ydre linjer. Netop nu arbejder Rikke Hallund sammen med dygtige animatorer på at færdiggøre en række helt nye film om børnemeditationer.
Meditationer til børn skal introduceres i samme eventyrlige stil som successen med Yoga Breaks og Mindful Breaks. Børnemeditationer ventes at blive lanceret til efteråret. Måske før, hvis vi er heldige :-)
Meditationer til børn gennem film - kan man det?
Ja. Det tror vi på. Filmene skal invitere børn og elever med ind i roens verden. Filmene skal lære børnene meditation gennem små guidede film, så de får teknikken pædagogisk præsenteret og senere selv kan praktisere uden brug af film eller apps.
I Børnemeditationer - navnet er ikke fastlagt på vores nye serie endnu - lærer eleverne og de små poder fx at fokusere på et objekt eller på åndedrættet. De trænes til at blive bevidste om, hvordan de kommer frem til en rolig tilstand. Du kan se et lille skærmdump fra de kommende Børnemeditationer her. (Billedet er i en tidlig demo og kan derfor ændre sig i den endelige film.)
Og det giver rigtig god mening at finde de små pauser frem i hverdagen. Når din hjerne får et pusterum sker der ting og sager. Med meditationer styrker vi vores arbejdshukommelse, vores empati og impulskontrol. Det er fakta fra en nyt forskningsprojekt fra det anerkendte amerikanske universitet Harvard.
Deres resultater viser at blot 15 min daglig meditation giver dig 50 årige en hjerne som en på 25! Tænk hvad der ville ske, hvis vi allerede som barn lærte værdien af de små pauser og at ud af ingenting sker der mirakler.
Fra lignende og tidligere studer ved vi, at meditation også har en postitiv og gavnlig effekt på stress, angst mv. Men Harvard har også fundet - i et andet forskningsprojekt - at 15 minutters daglig meditation otte uger påvirker de i alt 172 gener, som samlet set regulerer dit blodtryk.
Kan du ikke vente?
Hvis du ikke kan vente kan du helt gratis downloade de 16 film om Mindfulness til børn her fra siden.