Børneringen har sammen med Perlefilm udviklet et nyt digitalt filmværktøj, som nu er tilgængeligt for børnehaver. Formålet er at gøre børn til producenter i stedet for blot konsumenter af film og fortællinger. Det nye værktøj giver børn mulighed for at skabe egne små film gennem et inspirerende fysisk setup med taktile og kreative materialer.
Kreativitet i den digitale virkelighed
Sammen med Børneringens institutioner har vi brugt stop-motion teknikken på blandt andet iPad og skabt flere film om fx det at være barn i en skilsmissefamilie,og vi er gået tæt på børn med autisme og fået deres hudløs ærlige historier. Den virkelige udfordring ligger i at identificer, hvor man kan producere noget og eller lave historier sammen med børnene. Læs mere om vores metode her.